E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 16-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Lystrup

Sønderskovvej.JPGLystrup ligger i Østjylland og er en satellitby til Aarhus med 10.362 indbyggere (2014), beliggende i Lystrup Sogn. Byen er stationsby og ligger i Aarhus Kommuneunder Region Midtjylland. Foruden selve Aarhus, er byen det største byområde i kommunen.

Lystrups navn oprinder fra en lokal høvding med navnet Lyr der boede i området omkring 1200-tallet. Lyr var inkarneret asedyrker og forsvor både kristendommen og at der nogen sinde måtte bygges en kirke på hans marker. Lyrs Gravhøj ligger den dag i dag nær den nuværende Lystrup Kirke, der blev bygget i 1989.

Området gik i mange år under betegnelsen Lyrstrup og sidenhen fik den sit nuværende navn Lystrup. I dag har byen udviklet sig og sammen med bydelen Elsted og den lille by Elev, udgør Lystrup i dag et større lokalsamfund 10 kilometer fra det centrale Aarhus.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Gud giver os aldrig indsigt i andres problemer for at vi skal kritisere, men for at vi skal bede.
Oswald Chambers